Udtalelser fra tidligere deltagere på Kurset A Course in Miracles på Patmos i Grækenland:

Pernille Kondos og Erik Refners spirituelle ferie til Patmos kan på det varmeste anbefales. Patmos er en utrolig smuk ø. Hotellet vi boede på i havnebyen Skala var hyggeligt med rolig atmosfære, med smuk have, hvor vi uforstyrret holdt kursus under store træer. Den UNESCO fredede by Choros på toppen af bjerget over Skala var helt unik med gamle smukke bygninger i de smalle stejle gader. I Johannes klosteret fra 1088 blev man gennemstrømmet af fred, bare ved at sidde i klostergården. Selve klosteret, som ligger højt oppe over byen var en oplevelse, nyrestaureret, så man kunne se alle kalkmalerierne, nogle fra 13. århundrede. Klosterets museum har nogle af verdens fineste skatte. Munkene udstrålede venlighed og glæde. Udsigten oppe fra byen Choros var utrolig smuk. Længere nede af bjerget var det spændende, at se grotten, hvor Johannes fik sin åbenbaring. Udbyttet af kurset var langt over forventning. Ikke alene anvisning på opløsning af gamle traumer, men først og fremmest guidningen til foreningen med det guddommelige i hele universet var et mirakel.

Kirsten Gabe. Deltager 2010 og 2011

Kursus på øen Patmos i Grækenland med Pernille og Erik. Det var med store forventninger jeg tog til Patmos og jeg skal love for at alle mine forventninger blev opfyldt til fulde.
Det var et dejligt hotel vi boede på, og vores arbejde med "Et kursus i mirakler", var bare i de helt rigtige omgivelser. Jeg oplevede flere mirakler, der var virkelig mange ting der gik op for mig, i dag læser jeg kurset på en hel ny måde, jeg forstår det på en anden måde, det havde jeg ikke nået på nuværende tidspunkt, uden vores tur til Patmos.

Det er en helt speciel ø, der er meget fredfyldt og smukt, vi var oppe på Johannes klosteret, som er et meget fredfyldt sted. Det var i det hele taget en pragtfuld tur.

Kærlig hilsen Birgit Rasmussen. Deltager 2010 og  2011. 

Vi har som par, gennem flere år, deltaget i kurset ’A Course in Miracles (ACIM) i Svanecentret i Tisvilde, med Pernille Kondo og Erik Refner som undervisere.

De sidste par år har vi læst kurset som selvstudium, samt deltaget iACIM-seminarerhos Pernille og Erik.  

I september 2011 deltog vi i ACIM-ugekurset i byen Skala på den græske ø Patmos. Vi fandt selv et hotel i byen, og deltog i undervisningen, som foregik på den skyggefulde, smukke terrasse i Hotel Sun Sets have.  Kurset afsluttedes med et par dage på øen Samos, i byen Pythagorion.                                                                                                                                                                                     

Kurset var meget intenst, og internatet på de to smukke græske øer, og den lange tid sammen, gjorde det muligt at nå væsentligt længere ind i studiet og ned i substansen.

Internatformen var yderst velegnet, idet det gav tid til, og mulighed for at stille alle  de spørgsmål vi havde brug for at stille, og få nogle svar vi kunne bruge i vores fortsatte studie af ACIM.                                                                                                          

For os som par var ugekurset en stor oplevelse og øjenåbner, og det har siden støttet os i vores hverdag og fælles studie. Vi er kommet langt videre i forståelsen af ACIM, og det har givet os øget mulighed for at integrere det i hverdagen, og for at forholde os til os selv og vores fællesskab.

 Kærlig og taknemmelig hilsen                                                                         

Helle Berrig og Erling Petersen.  Deltager 2011

 

Kontakt
SVANECENTRET®
Pernille Kondo
Tisvilde Bygade 14

3220 Tisvildeleje
Telefon: 48 70 87 96
Alle hverdage 8.15-9.00

mail: svanecentret@mail.dk